Bichon Havanais hvalpe 2021

Fiona og Bobby venter hvalpe omkring 30. Oktober 2021

Fiona og Bobby sommer 2021. De to unge hunde fandt hurtig melodien, og vi aftalte at mødes igen, når Fiona var i løbetid

Vores glade og harmoniske Bøg´s Canis Princess Fiona (DK19213/2019) er drægtig, og scanning 27. september viste intet mindre end 6 hvalpe. Hvalpene forventes sidst i uge 43, og de vil være klar til deres nye hjem lige efter nytår. 

Fiona er en velproportioneret lys tæve på 6,5 kg, og en skulderhøjde på 26 cm. Man kan se billeder i Fionas Fotoalbum. Fiona er fra Curies sidste kuld i 2019 og beskrivelse af hendes far Rio ses under Havanais Hvalpe 2019. Hvalpene er 3. generation efter Minnie, og den modne og harmoniske Minnie på 11 år, vil glæde sig til at være den glade omsorgsfulde (og legesyge) oldemor. En opvækst i en yderst harmonisk flok af flere generationer.

Vi forventer nogle utrolig smukke hvalpe efter to smukke forældre, som vil vokse sig til en størrelse af 6-8 kg. Far Bobby er sort og mor Fiona er cremefarvet, så hvalpene vil kunne blive sort, créme, champagne, zobel. Det er svært at spå om, med to så farvemæssige forskellige forældre.

Man kan læse om hvorledes vi har hvalpe under Kennel Bøg´s Canis, og vilkår findes under Køb af hvalp. Begge forældre lever op til DKK avlsanbefalinger, og hvalpene vil få DKK Basis Plus Stamtave. 

Fiona er øjenundersøgt u.a.,  patella luksation undersøgt (Grad 0/0) og eksteriørgodkendt ved DKK dommer.

Bobby (Visabellak´s Darracq)

Den flotte Bobby skulle have været udstillet, men så kom corona og lukkede landet.

Vi har valgt hanhunden Visabellak´s Darracq, som i daglig tale kaldes Bobby. Bobby er en meget harmonisk unghund, som bor i en sød børnefamilie, og jeg sætter stor pris på, at det kunne lade sig gøre med Bobby og Fiona. Bobby minder mig om den unge tyr Ferdinand, som overskudsagtigt snuser til blomsterne, og tager verden til sig. Ud over et fantastisk temperament, så er Bobby også en meget flot hanhund med fine proportioner, og hans forældre er udstillet med nogle fantastisk flotte resultater. Man kan læse om Bobbys smukke mor Sesay, på Kennel Visabellaks hjemmeside. 

Bobby vejer 7 kg og har en skulderhøjde på 28cm, han er øjenlyst, undersøgt for patella luksation (Grad 0,0) og eksteriørgodkendt ved DKK dommer. 

Fiona og jeg besøgte Bobby i sommers inden løbetid, og her fandt de to unge hunde hurtigt ud af, at det var fantastisk at lege sammen. Der er ingen tvivl om, at der er stor sympati hundene imellem, hvilket også var tydeligt ved vores næste besøg i Fionas løbetid.

Fiona og Bobby
i leg
sommer 2021
Fionas mor Bøg´s Canis Marie Curie
Fionas far Rio DKCH
Fionas mormor Minnie
Visabellak´s Darracq "Bobby"
Bobbys mor SeSey DKCH
Bobbys far Norriz CH

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.03 | 21:04

Hej
Vi er en famile på 4, hviraf de to unge er hhv. 15 og 19 år.
Vi har længe ønsket en Bichon Havansise hund, så vi vilspørge om du venter hvalpe iår?

...
18.03 | 20:46

Hej Anders ‘
Hunde 🐶
Vande

...
25.09 | 11:22

Tak for god inspiration til mine overvejelser ang. valg af hunderace. Må jeg spørge ind til, om der er forskel på, hvor meget pelspleje hver race kræver? Anette

...
04.01 | 17:39

Hej.. Jeg vil høre vedr behandling af røde poter med derma gel sos.. Skal man klippe de røde hår af, el trækker derma gel sos én det røde ud af pelsen??..
Mvh B

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE