Sundhedsundersøgelser af avlshunde

Fra venstre Bøg´s Canis Marie Curie, Aura og Minnie

Alle avlshunde er testet fri for problemer med løse knæskaller inden avl med Patella Luxation H/V Grad 0/0, og øjenlyst for undersøgelse af arvlige øjensygdomme.

De er udstillet og falder flot inden for racernes standard, er sunde og raske, og har alle et godt temperament, som er værd at avle videre på. På denne baggrund er de fundet egnet til avl.

Herudover er der lavet forskellige DNA test, hvor de er testet fri for at bærer forskellige arvelige sygdomme.

Sundhedsundersøgelser af Bichon Havanais Minnie og Curie inbefattede også et DNA Pass som er beskrevet længere nede, hvor de er fundet fri for alle de arvelige sygdomme der blev testet for. 

Bichon Havanais er normalt en sund race, så race relevant kan man fremhæve testen for korthårsgen (uønsket i Havanais), men ikke mindst er vores hunde fundet fri for Chondrodysplasi (CD), en alvorlig vækstsygdom der giver korte og bøjede ben. Havanais med CD er dog faldet kraftigt de sidste 25år, grundet et seriøst avlsarbejde blandt de tidlige opdrættere af racen.

Nutidens Bichon Havanais udspringer overvejende fra få hunde importeret fra Cuba til USA, hvilket kan give en genetisk flaskehals med lav genetisk variation, selv om racen senere bliver større. Gentesten af vores hunde viste, at der ikke var nogle indavlsproblematikker, og at de lå over gennemsnittet i sundhedsindex (læs mere om testen længere nede).

DNA testen giver også også interesant viden om aftegninger i pelsen, hvor vores Havanais bærer genet for zobel (sorte spidser i pelsen), hvilket ses på Minnie men ikke Curie, da Curie har gener der slukker for denne aftegning (kaldes Clear Colours). Angående pigmentering så bærer de ikke chokoladegen, men udelukkende gener for sort pigmentering. DNA test af pels og farver beskrives sidst på siden, mens farvegenetik beskrives under Farveskift

 

Sundhedsundersøgelser af Coton de Tulear, Aura:

DNA testet og fundet fri for følgende racespecifikke arvelige sygdomme: CMR (nethindesygdom), NCA/Banderas syndrom, Von Willebrand Disease (blødersygdom)

DNA test af Bichon Havanais -MyDog DNA Pass

Jeg har brugt firmaet MyDogDNA, som benytter et certificeret laboratorie (Genoscoper), hvor de tester alle hunde med knap 200 test for genetiske sygdomme.

Og for at starte med det vigtigste – resultatet: Ingen af de sygdomme, vi fik Minnie og Curie DNA-testet for, er hundene bærere af! Så hundene er i forhold til det testede genmateriale sunde og raske.

Nedenfor beskrives DNA-testen og dens resultater mere grundlæggende:
Forskning i genetiske sygdomme viser, at en del sygdomme findes på tværs af racer. Seneste artikel http://journals.plos.org/plosone/article…

Der er benyttet et annerkendt laboratorie inden for opdrættere i Coton-verdenen, MyDogDNA test i Finland, som med deres nyeste metoder tester for mange forskellige sygdomme. (Coton har i modsætning til Havanais nogle alvorlige sygdomme man som opdrætter normalt DNA tester for).

Det er vigtigt at gøre sig klart, at alle individer rent genetisk i princippet har forskellige fejl på deres gener, men det er sandsynligheden for at møde en partner med samme genetiske fejl der er afgørende for, om der kommer syge hvalpe. De fejl hvor individet straks bliver syg finder man hurtigt, mens de fejl man kan være bærer af kan gemme sig i generationer uden at komme til udtryk. Dette ses ved racespecifikke sygdomme, hvor sandsynligheden for at to hunde er bærer af den samme sygdom er forholdsvis stor.

DNA testen jeg har foretaget, MyDogDNA Pass, indeholder 20 test for genfejl der giver anledning til forskellige sygdomme som er blod relateret, hvor de fleste er recessive, hvilket betyder at begge forældre skal være bærer og skal give det videre til hvalpen, for at den kan udvikle sygdommen. Herudover er der testet for 24 øjensygdomme, 5 immundefekt sygdomme, 32 neurologiske sygdomme og 91 andre sygdomme som påvirker stofskifte, skelet, organer, muskler og meget mere. Som sagt tidligere fandt vi ingen genfejl
Når man kigger på sygdomme, så kan det derfor være relevant også at se på beslægtede racer. DNA-testen er da heller ikke racespecifik for Havanais. https://www.mydogdna.com/crm/index.html…
Dansk Kennel Klub har for nyligt vedtaget en holdning om, at hvis der ved DNA test er testet positivt af bærer af en sygdom, så skal en eventuel avlspartner testes fri.
Listen over testede sygdomme findes her:
https://www.mydogdna.com/crm/index.html…
DNA testen giver også et svar på genernes variation, og sammen med de testede sygdomme udregnes et sundhedsindeks. Den gennemsnitlige hund ligger på indeks 100 og et højere tal er et udtryk for større variation i generene og færre fundne sygdomme.
Tallene for vores testede hunde var: Minnie-113 Ludvig-110 Curie-113 Milu-105, hvilket er et udtryk for, at der ikke er nogen indavlsproblematik fundet i generne, men derimod en variation over gennemsnittet.
Bichon Havanais er generelt heldigvis kendt for at være en rigtig sund race.
Alle individer på både to og fire ben vil dog indeholde en eller flere genfejl, så derfor er det avlsmæssigt vigtigt at sørge for at holde en genetisk variation. Dette kender vi jo også fra historier blandt mennesker, hvor der inden for folkeslag med fætter/kusine bryllupper er større sandsynlighed for, at to individer med samme genetiske fejl bliver matchet. Dette kan langt hen af vejen forebygges ved brug af stamtavler samt jævnlig tilførsel af nye avlshunde fra udlandet.

En udbredt myte er, at blandingshunde er sundere. Jeg vil dog påpege, at to individer fra forskellige racer godt kan indeholde de samme recessive genfejl for sygdomme (bærer af sygdommen) og derved få syge hvalpe. Derudover er der mange andre faktorer, der også spiller ind omkring forenelighed af temperament, kropsbygning, pelsstruktur med mere. Så hvordan man end vender og drejer det - så er blandingshunde som regel et spil i lotteriet. Man ved ikke helt, hvad man får....!

Populationen af Bichon Havanais i Danmark er forholdsvis tæt beslægtede, og hvis man skal parre to tæt beslægtede hunde, så bør man dels have et meget indgående kendskab til de linjer, der ligger bag - samt altid være særligt opmærksom på avlshundenes match mht. temperament, sundhed, kropsbygning (ben, knæ, øjne, ryg, hovedform, tandstilling mm) i forhold til den beskrevne standard for racen.
Det er blandt andet derfor, at jeg personligt er stor modstander af avl uden stamtavler. Stamtavlen er netop muligheden for at kunne undersøge den genetik, der ligger i linjerne langt tilbage og dermed de muligheder vi har for at kunne styre naturen i den sygdomsfrie retning, vi ønsker.

DNA test for farve, pels med mere

Så det sjove jeg fandt ud af med DNA test af Minnie, Curie, Ludvig og Milu: Pels og farver:
De er alle genetisk langhåret, ikke krøllede og bærer ikke korthårsgen, hvilket vi jo godt kan se :) .
De er alle genetisk sabel (Locus A ; ay,ay), hvilket betyder sorte aftegninger i spidsen af hårstrå og ses tydeligt ved de mørkere ører. Milu og Curie har dog gener der slukker for disse aftegninger og kaldes Clear Colour (Locus E; ee), mens de andre kun er bærer af denne effekt. Den hvide påtegning (Locus S) er forskellig, som lidt kan beskrives som hvide områder der lægges oven på grundfarven. Ludvig har store områder af hvid der dækker over grundfarven (sp,sp), Minnie og Milu har få områder hvilket tit er udtrykt ved blis og hvide poter (S,sp), mens Curie ikke koder for hvide områder(S,S). Der er flere gener der har indflydelse på mængden af hvid, som man på nuværende tidspunkt ikke kan teste for. Da ingen bære dominerende sort (Locus K), som ville give en sort pelsfarve, så er de alle røde i grundfarven. Denne farve lysnes dog af forskellige gener og kan derved blive udtrykt helt fra hvid til rød pelsfarve. De gener der reducere pelsfarven er ikke fundet på nuværende tidspunkt. Ingen er bærer af chokoladegenet (Locus B), så brune næser er ej muligt.


Man kan på nuværende tidspunkt ikke genteste for farve, men formoder der er følgende sammenhæng, hvor man betragter grundfarven som rød og spørgsmålet er hvor meget den lysnes.

Minnie er creme farvet og i kuldet efter abrikosfarvede Woody, kom der creme, champagne og abrikos, hvor Curie er Champagnefarvet. Efter creme farvede Ludvig er der kommet fra hvid til champagne.  Farveskift

Størrelse:
http://www.mydogdna.com/…/dogs-genetic-size-strong-and-weak…
Hundene er i følgende rækkefølge : Ludvig Milu Minnie Curie 
HMGA2 indflydelse størrelse,A reducere: A . A . A . AA  
specielt sammen med andre gener der reducere
GHR2 tillader variation i større T reducere: T . T . . . . . 
IGF1 associeret med kropsvægt A reducere: A . AA AA A . 
GHR1 har mild effekt på størrelse A reducere: AA AA AA AA 
STC2 har mild effekt på størrelse A reducere: AA AA AA AA 
Chondrodysplasia reducere benlængden A re: AA AA AA AA 
De koder alle for bobtail og langstrakt hovedform

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 14:55

Tak for din udførlige beskrivelse mht allergi har selv de samme problemer som dig men kan oplyse at en Howavaet kan jeg godt tåle. Da den ikke har dækskel

...
06.08 | 22:07

Nej, der er ikke planer om hvalpe med Aura

...
06.08 | 21:53

Hej
Vil høre om Aura skal have hvalpe
Mvh Gitte Schou Pedersen

...
27.07 | 09:01

Hej 😎
Er en Bichon Frisé en bomulds hund?.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE