Holdbeskrivelser, info og træningsplads

Jeg har i øjeblikket hvalpehold, Aktivering og lydighed til Familiehunden (let øvede) og planlægger også Nose Work begynder hold. Holdbeskrivelser, generel information og beskrivelse af træningspladser findes på denne side. Herudover vil jeg i løbet af efteråret 2017 begynde at tilbyde adfærdsrådgivning.

Nose Work begynder

Introduktion til Nose Work, hvor vi langsomt bevæger os hen imod at kunne finde lavendelduft i omgivelserne. Startindlæring vil være ved hjælp af godbidsmetoden (inspireret af Ron Gaunts) eller diskrimationsmetoden (lægger sig op af svenskernes tilgang), valget af metode vil afhænge af hundens temperament, alder og træningserfaring. Hundene vil langsomt blive udfordret, med fokus på at hundene hele tiden arbejder med høj motivation og gejst,- de skal syntes at det er tæske sjovt!

Målgruppe: Nose Work er for alle hunde, uanset race og alder
Forudsætninger: Ingen
Indhold: Nose Work går ud på at træne hunden til at finde bestemte dufte i forskellige miljøer.
I denne sport får hunden virkelig lov til at udvikle sin lugtesans og bliver brugt både fysisk og mentalt. Hundeføreren bliver bedre til at aflæse sin hund og lærer at ligge mærke til de små ting. Alle kan være med til Nose Work! Familiehunden eller konkurrencehunden, alle er velkommen og alle kan lære Nose Work.
Træningen foregår altid i snor og man skal derfor ikke være bange for løse hunde, hvis man har en hund der ikke er så tryg ved andre.
Nose Work bliver DKK’s nye trænings- og konkurrencedisciplin. Sporten stammer oprindeligt fra USA og har udviklet sig til en kæmpe succes. På begynder kursus arbejder vi ved godbidssøg og gør hunden sikker i dette i forskellige miljøer. I vil blive introduceret til lavendel duft i løbet af kurset.

Tilmelding via Shop Hundetræning

Generelt - det med småt

Deltagelse er betinget af, at hunden har en udvidet ansvarsforsikring, som også dækker deltagelse i træning. Syge hunde medbringes selvfølgelig ikke til træning, og når hunden er 16 uger forventes det at den er vaccineret med kernevaccinerne (parovirus, hundesyge og smitsom leverbetændelse).

Træningen på holdet er belønningsorienteret, og strafbaseret træning tolereres ikke på træningspladsen. Børn er velkomne (hvis de ikke forstyrer) og kan indgå i enkelte øvelser. Det tages som en naturlig ting, at det er en voksen der tager ansvar for hundens træning. I enkeltstående tilfælde kan børn over 12 efter aftale varetage ansvaret for hundens træning.

Der vil maksimalt være 6 deltagere per hold, og holdet oprettes ved 4 deltagere. Efter oprettelse af holdet refunderes kursusgebyr ikke.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i den enkelte hund og ejer.

Anbefalinger er ikke dem i Google annonceboks til højre,
men nedenstående !!!
SygVild

Træning: Sydkystens Hundeskole

Adfærd: Sammenslutningen af eksaminerede adfærdsrådgivere uddannet ved Hund og Træning findes under www.sea-hund.dk

Se envidere  Mine Links 

Hvalpehold

Der er to typer af hvalpehold, et almindeligt for alle racer og et der er forbeholdt de små hunderacer. Det sidste er tiltængt dem, som gerne vil træne sammen med andre hvalpe af små hunderacer.

Hvalpehold for aldersgruppen 2 til 5 måneder
Et hvalpehold er starten på et godt samarbejde hund og ejer imellem, og vi vil have fokus på basale færdigheder, så som kontakt og samarbejde. Det gode samarbejde er en forudsætning for en glad og velafbalanceret hvalp, men er også er forudsætningen for indlæring af et godt indkald. Der anvendes kun positive træningsmetoder, og hvalpen belønnes med godbid og leg. Undervejs arbejdes der hen imod at få et godt fundament til indlæring af hverdags kompetencer så som indkald, gå pænt i snor, sit, dæk og krydret med kropskontrol, initiativ og fristeøvelser. Der vil løbende blive refereret til det teoretiske grundlag bag øvelserne, og specifikke emner kan tages op efter aftale. Et naturligt emne at tage op er den vigtige socialisering og miljøtræning, herunder hvordan det er hensigtsmæssig at træne hvalpen at gå tur. Se fanen B. C. Hundetræning for Instruktørgrundlag.

Tilmelding via Shop Hundetræning

Aktivering og lydighed til familiehunden (let øvede)

Målgruppe: For dig der gerne vil have et bedre samspil med din familiehund og lære lidt forskellige hverdagslydighedsøvelser, men ikke er interesseret i ordinær lydighed.
Forudsætninger: Ingen
Indhold: Stresser din hund når der er andre hunde, kan ikke kapere forstyrrelser, er midt i en lømmelalder, skal bygge videre på hvalpeholdet, eller trænger den bare til noget aktivering, er der en plads til jer på holdet.
I vil blive præsenteret for sjove og spændende øvelser som øger kontakten og samarbejdet mellem jer, og kan gøre en del hverdagssituationer nemmere.
Øvelser vil blandt andet bestå af indkald, ikke hoppe op, target, bagpartskontrol og forskellige kommandoer der vil være gavnlige i hverdagen – f.eks. at kunne passere andre hunde, uden at føreren ”mister” hunden i en strakt line.
Derudover vil I blive præsenteret for små ”partytricks” og diverse aktiveringsøvelser som henholdsvis gavner Jeres samarbejde, og styrker hundens selvtillid.
Kurset vil løbende blive tilpasset de enkelte individer og deres individuelle niveau. Hvis der er specielle ønsker vil der tages højde for dette.

Træningspladser

Udendørs træningsplads 4320 Osted

Et større græsareal tilknyttet Osted Skole, Langetoften 25, 4320 Lejre. Parkering skal ske ved Alfarvejen 51, 4320 Lejre, lige ud for det grønne areal - eller på skolens parkeringsplads, men så er der længere at gå :-) Det er selvfølgelig vigtig at fjerne alle efterladenskaber, så vi kan bevare det gode naboskab.

Indendørs træningshal 4130 Viby Sj.

400 kvm frostfri hal med adgang til toilet. Grønningen 4, 4130 Viby Sj. Gennemkørsel via Hjortevænget. Der må parkeres på hallens eget område eller på Grønningen, men parkering på selve Hjortevænget frabedes. Hundene skal være luftet af inden man kommer ind i hallen, så vi undgår uheld på gulvet :)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 14:55

Tak for din udførlige beskrivelse mht allergi har selv de samme problemer som dig men kan oplyse at en Howavaet kan jeg godt tåle. Da den ikke har dækskel

...
06.08 | 22:07

Nej, der er ikke planer om hvalpe med Aura

...
06.08 | 21:53

Hej
Vil høre om Aura skal have hvalpe
Mvh Gitte Schou Pedersen

...
27.07 | 09:01

Hej 😎
Er en Bichon Frisé en bomulds hund?.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE