Artikel - Inspiration om moderne hundehold

Hunden i det moderne samfund, en hund i et spil kegler?

Hunde lever i en menneskeverden, hvor graden af forståelse for hundesprog og hundens adfærd er meget varierende. Det er en verden, hvor hundene kan være efterladt alene mange timer om dagen, hvor de ikke altid har fået udviklet deres hundesprog optimalt, og hvor holdninger om dominans og lederskab stadigvæk er en del af en gammel kulturarv.

Af Katrine Bøg                                                                                                              22.12.2016

Ifølge Dansk Kennel Klub1 bliver tusindvis af hunde hvert år aflivet som følge af problemer, som er relaterede til problematisk adfærd. Samtidig skriver Dansk Kennel Klub1, at undersøgelser viser, at en stor del af disse hundeejere ikke havde søgt hjælp inden aflivning.

Det er utrolig vigtig at sikre sig, at man som kommende hundeejer reelt har både den fornødne tid og de resurser, der skal til for at skabe et godt liv hund og ejer imellem.

Meget information bliver i dag fundet på nettet, og det kan være lidt af en jungle for en ny hundeejer. Det positive er, at der faktisk relativt nemt findes lettilgængeligt materiale om moderne hundeforståelse og positive træningsmetoder. Et godt eksempel på dette er Dansk Kennel Klubs videoserie ”Skyd ikke Hunden! 1. En videoserie, som systematisk gennemgår forståelse af hunden, og hvordan den lærer, kan trænes og aktiveres. Serien behandler også begyndende adfærdsproblemer som at gø, være bange, let aggressivitet og alene hjemme problemer.


1 DKK hjemmeside. ”Skyd ikke hunden!”.http://www.dkk.dk/side.asp?ID=10427

Domesticering og det moderne samfund

Tilpasning....

Hunde og mennesker har igennem de sidste 10.000 år skabt et helt særligt forhold 2. I dag deler ikke mindre end en tredjedel af verdens befolkning deres tilværelse med en hund3, men det er meget forskelligartede racer, som er tilpasset særlige behov. Det være sig arbejdshunde så som slædehunde eller kvægvogtende hyrdehunde4, men det kan også være hunde med mere specifikke arbejdsopgaver som f.eks. politi, narko – og servicehunde, eller de mere socialt bundne selskabshunde.

Hunde og mennesker kan danne nogle meget tætte følelsesmæssige bånd, og i nutidens samfund lever de sammen som en flerartsgruppe5. For at dette kan lade sig gøre, sker der i den tidlige hvalpealder en dobbeltsocialisering 6 på både egen og anden art, hvor hvalpen socialiseres både på hunde og mennesker. Hundehvalpe har en meget længere socialiseringsperiode end tilfældet er med ulvehvalpe, hvilket antages at være en del af domesticeringsprocessen, hvor hunde er selekteret ud fra evnen til at omgås mennesker7.

Inden for den moderne hundeforståelse benyttes læringsteorier til at forstå hundens natur og væsen, og der igennem også have muligheden for at kunne ændre hundens adfærd, så den kan agere fornuftigt i vores verden 8. Denne forståelse erstatter det forældede hundesyn med bærende begreber som dominans, hierarki og lederskab.

Forståelsen af hundens sociale relationer er et forskningsområde, der udvikler sig meget 6, og med en voksende gruppe af meget dedikerede hundeejere, har positive træningsmetoder i høj grad vundet indpas på både mange træningspladser og i hverdagen.

Der er altså umiddelbart blevet en større forståelse for hunden som social art, men alligevel kan man høre om hvalpe på få måneder, hvis ejere udtaler, at ”det er en meget dominant hvalp”.  
Det moderne samfund har, trods sin udvikling og øget fokus på andre og mere motiverende metoder (hvilket bl.a. også ses inden for børneopdragelse) dog stadig sine rødder i et strafbaseret værdisæt. Regler, bøder og straf har til hensigt at regulere folks adfærd via tydelige konsekvenser, når handlinger er forkerte, og ”at erkende og lære af sine fejl” er en udbredt samfundsforståelse i det moderne, vestlige samfund.

Det betyder også, at der stadig er meget forskellige og sideløbende holdninger til hunde, og især den del af befolkningen, som generelt ikke selv har interesse i hunde og derfor heller ikke har fulgt med udviklingen, kan fastholde en gammeldags og strafbaseret indgangsvinkel til det at have hund. En lydig hund italesættes ofte som den ideelle hund uanset metoden, og for en del mennesker kan det være svært at genkende og forstå forskellen i de forskellige træningsmetoders betydning i vejen til målet.

Det har selvfølgelig stor betydning for den enkelte hund, hvilket hundesyn dens ejer besidder, men det har også betydning, når hundeejere omgås hinanden.

I den industrialiserede verden lever hundene ofte under forholdsvis restriktive fysiske rammer, som vores boligforhold og omgivelsernes krav og forventninger. Hundene skal tilpasses befolkningstætheden i det specifikke område, og de må hverken løbe ud på motorvejen eller ind i naboens have.  Hundene er altså i vid udstrækning begrænset i deres naturlige, fysiske udfoldelsesmuligheder.

Vores menneskeskabte verden skaber også begrænsninger på hundenes sociale samvær, hvor hundene ofte er alene mange timer i døgnet. Hundene er afhængige af, at vi sørger for at opfylde deres grundlæggende behov, så som social kontakt med både ejer og andre hunde, motion, aktivering og stimulation af hjernen. I den moderne verden skal ejer derfor i en travl hverdag være bevidst om og aktivt sørge for, at hunden får muligheden for at udvikle og vedligeholde sit hundesprog. Hundene lever ofte som enkeltindivider i familier, og mange familiehunde har ikke specielt gode betingelser for at få udviklet deres hundesprog 9.

Hunde har fra naturen af en genetisk disposition for at udvikle et rigt og nuanceret hundesprog. En del af sproget er udtryk for en indre sindstilstand, mens andet handler om bevidst kommunikation. Hundene kommunikerer både intentioner, om de syntes noget er sikkert eller farligt, om det er kendt eller ukendt i situationen10.

Det, at kunne aflæse andre hunde uanset de meget forskelligartede racers udseende, samtidig med selv at udvise høflig adfærd, er en læringsproces, der starter tidligt i hvalpealderen - f.eks. ved bidehæmning. Som hundeejer er det vigtigt at kunne genkende tegn på stress og utryghed10.

Jeg har i det følgende valgt at se på dagligdagsproblematikker, som hundemøder, socialisering og alene hjemme, mens familien er på arbejde.


2 Jensen. 2007. The behavioural Biology of Dogs, side 207.  3 Jensen. 2007. The behavioural Biology of Dogs, side 208.  4 Sørensen. Politikkens Hundeleksikon, side 36 .  5 Christiansen. 2007. Hundens og ulvens adfærd, side 28. 6 Knudsen. Hvalpenes første 4 måneder, side1            7 Ulrich & Ingerslev. 2014. KLIK dig til SUCCES, side 35.  8 Hund-menneske relationer, PP fra AR uddannelse 24.09.16.  9Ulrich & Ingerslev. KLIK dig til SUCCES, side 348. 10  ”Canine Body Language 1” PP fra IU

Hundemøder

En moden hyrdehund sammen med tre selskabshunde træner sammen i køkkenet. Meget forskellige hundetyper, men helt afslappet i hinandens selskab.

Nogle hundeejere har opfattelsen af, at de fleste hunde har et ønske om at hilse på alle andre hunde, den møder på gåturen9. Hunde, der mødes tilfældigt, er godt nok samme art, men de er ikke del af den samme flok11. Det er ikke sådan, at alle hunde nødvendigvis kan lide hinanden, og vi mennesker render jo heller ikke ned af gågaden og krammer på hinanden, selv om vi er af samme sociale art.

Udfaldet af et hundemøde beror på mange forskelligartede faktorer. Ofte hilser hundene roligt, og der kan undertiden oven i købet også opstå en god, spontan leg imellem de to individer - men der kan ofte også opstå konflikter.

En oplagt faktor er hundens niveau af hundesprog. Har den haft mulighed for at udvikle et godt sprog som hvalp, og er det blevet vedligeholdt gennem hundens voksentilværelse12?

En del af forudsætningen for det gode hundemøde er altså, hvor god hundens socialiseringsperiode har været som hvalp, om den haft en masse positive oplevelser, eller om den for ofte har stået i situationer, den ikke selv magtede.

Jeg er af den klare overbevisning, at det er en hvalpeejers fornemste opgave at skabe trygge rammer, hvor hvalpen får en masse positive oplevelser, som styrker den i dens voksne liv. I socialiseringsperioden13 skal hvalpen ud og møde den verden, den forventes at være en del af. Den skal gøres bekendt med forskellige miljøer, forskellige mennesker og se forskellige typer af hunde - men i små portioner og på en niveau der passer til den enkelte hvalp.  

Tænker det burde være optaget på kamera den dag, hvor en ung labrador han løb 30 meter for at lege med mine noget overvældede og meget lidt legevillige tæver. Ved ikke om det var ”flødekarameller” ejer råbte, eller noget andet virkningsløst, for hunden overhørte hende totalt. Tre små selskabshunde blev dækket af og blev pænt liggende, mens jeg holdende i labradorens halsbånd gik ejer i møde. Knap så venlig var jeg få dage senere, da jeg fik en stor og total ivrig ung glad Broholmer i hovedet. Mens jeg forsøgte at lege dansen ”hold afstand”, alt imens jeg havde mine hunde bag mig, så rungede det totalt virkningsløse indkald iblandet kommentaren ” han gør ikke noget…”. Korrekt, den voldsomme kænguruhoppende Broholmer lignede bestemt en hund, som gerne ville i meget aktiv leg, men overvej lige hans knap 70 kg14, og hvilken fysiske og psykiske konsekvenser det kan få i forhold til mine hunde på 5-6 kg.

Hundens type og race har en naturlig stor betydning for et vellykket hundemøde. Der er forskel på racernes sociale behov, og der er forskel på deres racebetingede legemønstre. Nogle racer er f.eks. typisk mest til tag- fat lege, mens andre er mere til brydelege.

Derudover er der også inden for racen individuelle forskelle i størrelser, aktivitetsniveau og temperament, hvoraf en del kan være nedarvet. F.eks. har skræk/frygt en høj arvbarhed (den del af fænotypiske variation, der skyldes arv), så ved en sky forælder er der en stor sandsynlighed for, at afkom udvikler skyhed15. Der er mange antecedens forhold (alt det der kommer før en given adfærd), der ifølge ABC-modellen fra KLIK-konceptet16 har betydning for, hvordan hunden reagerer i en given situation.

Ud over hundens grundlæggende levevilkår, opvækst og socialisering - så er hundens dagsform heller ikke uden betydning. Har hunden ondt nogle steder, fryser den… eller er den påvirket af en stresset og måske ny situation og kontekst - og er ejer opmærksom på disse forhold og kan tage højde for dem?

Det er netop ved dårlige eller uheldige oplevelser, mangelfuld eller forkert håndteret socialisering, jeg indtil nu har mødt flest hunde, som har problematikker i forhold til andre hunde. Nogle af de tilfælde, jeg har set, har f.eks. været hunde, der har været overfaldet af andre hunde, eller hunde, der har gået til en form for hundeleg i store grupper, hvor man ikke må hjælpe sin hvalp. Grundideen disse steder er, at hundene selv skal finde ud af det, alt imens ejerne går rundt i en cirkel på et indhegnet område. For de forsigtige eller usikre hvalpe/hunde, kan dette være et meget uheldigt koncept, og sammenligningsmæssigt sætter man jo heller ikke 10 tilfældige vuggestue- og børnehavebørn sammen i en sandkasse, og forventer de selv kan finde ud af det.

Jeg står roligt med to af mine hunde hos dyrlægen, og ud af det blå kommer en ung glad spaniel flyvende flere meter i direkte kurs i sin flexline. Jeg når at sige, at mine hunde ikke er interesserede i kontakt, mens mine to tæver på det kraftigste verbalt siger ”skrid pomfrit”.  Manden hanker op i sin hund, og da han går forbi ser han sørgmodigt ned på mine hunde, og kommentere ”det må være vanskeligt med sådan nogle hunde”. Jeg magtede ikke at fortælle ham, at hans glade hund netop var en hund, de to damer normalt ville snakke og lege med. Havde den dog bare lært, eller var blevet hjulpet til, at udvise et mere høfligt og venligt hundesprog17, med en afslappet kropsholdning og en rolig tilnærmelse i en bue, og ikke direkte frontalt løb i hovedet på dem, så kunne de faktisk godt havde håndteret at hilse på trods af den trange plads i venteværelset og den større psykiske belastning inden dyrlægebesøg.

”Hunde med Hensyn” - med 10 gode råd til den hensynsfulde hundeejer 18- er efter min mening en god kampagne, som Den danske Dyrlægeforening og DSKVE har stået for. Deres råd med tilhørende ses med jævne mellemrum opslået på Facebook og bruger således et medie, der nemt og hurtigt rækker ud til mange.

Jeg møder jævnligt hundeejere med indkaldsproblematikker, og jeg er af den klare overbevisning, at man som hundeejer bør respektere, at der er både mennesker og hunde, som ikke er interesseret i kontakt med andres hunde. Man bør som hundeejer sørge for, at ens hund ikke overskrider hverken andre menneskers eller andre hundes grænser.

Det er ikke unormalt, at jeg må bede en hanhundeejer om at trække sin hanhund til sig, fordi hunden uhæmmede bliver ved at ville snuse mine tæver bag i 17. Hertil kommer kommentaren, ”de må da gerne sætte ham på plads”. I den forbindelse er vi ikke lige på bølgelængde.
Hvorfor skal mine tæver presses så langt psykisk, så de ser sig nødsaget til at sige voldsomt fra over for lømlen?  Hvad får hanhunden ud af, at dens møder med andre hunde bliver med et negativt islæt, da ejer ikke tager ansvar, og hjælper sin hund til en mere høflig omgang med andre hunde
?


9Ulrich & Ingerslev. KLIK dig til SUCCES, side 348.  10  ”Canine Body Language 1” PP fra IU
11Christiansen. 2007. Hundens og ulvens adfærd, side 28. 12Ulrich & Ingerslev. 2014.KLIK dig til SUCCES, side 348.  13 Knudsen. Hvalpenes første 4 måneder.  14 Sørensen. Politikkens Hundeleksikon, side 104.  15 DKK. 2012. Den lovpligtige hundeholderuddannelse, Kompendium, side100.  16 Ulrich & Ingerslev. 2014. KLIK dig til SUCCES, side 58.  17Aloff. 2005. “Canine Body Language A photographic Guide”. Intrusive Butt Sniff s.110, Friendly s.121
18 DSKVE (Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi) i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening. ”Hunde med Hensyn. 10 gode råd til den hensynsfulde hundeejerhttp://www.hundmedhensyn.dk/

Den vigtige prægning og socialisering

En Bichon Havanais hvalp på 4 måneder i fantastisk leg med en sød og legeglad 2 årig Dværg Schnauzer tæve.

Ud over valg af en race, der passer ind i familiens behov og ønsker for deres kommende hund, så er valget af hvilken hvalp, og hvor den skal købes fra af lige så stor betydning. Der er selvfølgelig arvelige faktorer der spiller ind - og så har naturen sine egne luner, og ind imellem går det galt selv for den ansvarsfulde opdrætter.

Den vigtige prægning og socialiseringen i hvalpens tidlige opvækst er afhængig af både opdrætter og den efterfølgende hvalpekøbers håndtering og forståelse. Hvalpens første fire måneder19 har afgørende betydning for hvalpens udvikling af social adfærd. Som tidligere nævnt, så skal hvalpen ud og møde den verden, den forventes at være en del af, så som forskellige miljøer, forskellige mennesker og se forskellige typer af hunde, men i små portioner og på en niveau der passer til den enkelte hvalp.

Det er vigtigt, at hvalpen ser forskellige hunde til udvikling af dens hundesprog, men derved ikke sagt, at det er alle hunde, den skal lege med. Lige børn leger bedst, og man skal sørge for, at hvalpen overvejende får positive oplevelser, som kan styrke dens selvtillid og nysgerrighed. En sprogstærk voksen hund, som er glad for hvalpe, kan være en fantastisk mulighed for at udvikle hvalpens hundesprog.

Det er altså af afgørende betydning, at hvalpen bliver socialiseret, og der skal gerne gradvis ske en habituering (tilvænning til sanseindtryk) 20 til det miljø, som hvalpen forventes at kunne forholde sig til i dens voksne tilværelse. Hvis man f.eks. ønsker sig en hund, der skal begå sig i en moderne storby, så vil jeg umiddelbart mene, at en halvvoksen hund, som har gået i en opdrætters baghave ude på landet, kunne være et dårligt valg.

Knægten og jeg havde i dag to hunde med på gågaden lørdag formiddag. For en gangs skyld accepterede jeg, at de trak i linen, for kriterierne må jo sænkes i så svært et miljø. De to unge tæver syntes, det var en pragtfuldt ide med sådan en spændende gåtur, selv om det nok er et halvt år siden de sidst havde været i et lignende hektisk miljø, når man lige ser bort fra udstillinger af den ene, som jo også er et helt særligt hektisk miljø at skulle forholde sig til. Tilbage til gåturen, så trak de af sted med vild begejstring, for alt skulle undersøges og snuses til. Halerne gik som penduler på dem begge, mens de tog alle oplevelserne til sig.  Selv den sure dame som pointerede en efterladenskab, uden at forholde sig til, at prutteposen jo var på vej frem fra tasken, hende lod de også bare passere i hendes lidt mere negative verden. For at sige det pænt, så havde de en fest, og jeg var pavestolt af mine tøser. De er bestemt et eksempel på en meget succesfuld socialisering til den moderne verdens bymiljø.


19 Knudsen. Hvalpenes første 4 måneder.  20Ulrich & Ingerslev. 2014. KLIK dig til SUCCES, side 36

Alene hjemme mens der arbejdes

Venter på at ejer kommer hjem.

I vores moderne samfund er en del af hundens vilkår, at den ofte er mange timer alene. Hunde er sociale dyr, som trives bedst i selskab med andre, så evnen til at være alene hjemme skal tillæres. Hunde er generelt ret tilpasningsdygtige, og med den rette langsomme tilvænning er det muligt for de allerfleste hunde at blive trygge ved at være alene21.  Vigtigheden af netop denne tilvænning ses tydeligt ved, at de fleste hvalpe- og hundebøger til hundeejere har fine kapitler om denne træning22.

Problematikker om at være alene, er dog ikke kun et spørgsmål om den specifikke situation at være alene, men handler i høj grad også om andre faktorer. Er der tid i hverdagen tid til at opfylde de basale behov som social kontakt med både ejer og andre hunde, motion og aktivering? I en travl hverdag får man måske givet den fornødne motion, men er man også til stede for socialt samvær, og hvordan med aktivering og stimulation af hjernen?

Hunden i det moderne samfund er helt afhængige af, at vi mennesker kan konstruere og arrangere nogle situationer og forhold, som gør, at vores hunde er velstimulerede både fysisk, psykisk og mentalt, så de har mulighed for at kunne trives og fungere i vores menneskeskabte verden.


21 Ulrich & Ingerslev. 2014. KLIK dig til SUCCES, side 333.  22Jarnved. 2016. ”Fra hvalp til Hund. Side 165


Litteraturliste

Bog

  • Aloff, Brenda. 2005. “Canine Body Language A photographic Guide”.
  • Christiansen, Freddy Worm. 2007. “Hundens og ulvens adfærd, Ny indsigt I aggression,

lederskab og signaler”

  • Dansk Kennel Klub. 2012.”Den lovpligtige hundeholderuddannelse, Kompendium”
  • Jarnved, Irene. 2016. ”Fra hvalp til Hund, vejen frem til den harmoniske familiehund”.
  • Jensen, Per (ed). 2007.”The Behavioural Biology of Dogs”.CAB International
  • Sørensen, Ulla. “Politikkens Hundeleksikon”.
  • Ulrich, Karen S. & Ingerslev, Christina. 2014. ”KLIK dig til succes”. Dogtraining Books.

 

Artikel

  • Knudsen, Karen Frost. ”Hvalpenes første 4 måneder”. Adfærd. Hund og Træning.

Artikel i tidsskrift:

  • Storm-Olsen, Tine. ”Hunden er menneskets bedste ven” Hund og Træning, nr. 7/2009, side 44-49

PP oplæg fra undervisning

  • Ingerslev, Christina. ”Hund-menneske relationer” PP fra AR uddannelse 24.09.16
  • Knudsen, Karen Frost. ”Canine Body Language 1” PP fra Instruktøruddannelsen 22.11.15

Materiale fra internettet

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 14:55

Tak for din udførlige beskrivelse mht allergi har selv de samme problemer som dig men kan oplyse at en Howavaet kan jeg godt tåle. Da den ikke har dækskel

...
06.08 | 22:07

Nej, der er ikke planer om hvalpe med Aura

...
06.08 | 21:53

Hej
Vil høre om Aura skal have hvalpe
Mvh Gitte Schou Pedersen

...
27.07 | 09:01

Hej 😎
Er en Bichon Frisé en bomulds hund?.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE