Pas på med!

Jeg har kendskab til hunde, der er blevet syge af ophobning af knoglerester i mavesækken, samt hunde med ophobning af kyllingeknogler i tarmene. Rå kyllingevinger sprinter ikke på samme måde som kogte, men man kan være så uheldig, at de ophobes i tarmen, også små knoglestykker fra tynde knogler kan i uheldige tilfælde ophobes.

Et stort kødben, som gnaves rent for kød kan være fantastisk, hvis hundens mave er vænnet til det. Råt kød kan give enormt tynd mave for en sart hundemave, hvis den ikke er vænnet til det. Jeg foretrækker tørret råt kød og tørret kallun. 

Rå knogler bruges af mange til mekanisk rensning af tænderne, men er ikke at anbefale til de små hunde, da det slider enormt på tænderne, vælg i stedet kunstige tyggeben, se Godbid og tyggeting. Alternativt kan strubehoveder (frost køb) benyttes, men her skal hunden være vænnet til råt kød, ved brug af kallun (rå mavesæk).

Dårlig mave: har hunden kortvarig dårlig mave er kogt kylling med ris meget skånsom kost, og ZooLac med mælkesyrebakterier kan også benyttes. Er det meget voldsomt eller flere dage, så bør dyrlæge kontaktes. Havregrød opslæmmet med kogt kylling kan være rigtig godt for en nybagt mor med hvalpe.

Hygiejne er vigtigt, også selv om hundemaven er mindre følsom end vores. Hunde kan godt blive syge af bakteriebefængt mad, og når det først er gået rigtig galt, kan det tage rigtig lang tid at få en god balance i fordøjelsen. Her kan dyrlæger, specialkost m.m. være en nødvendighed.

Dette må du aldrig give din hund 

Kogte ben og kyllingeknogler splinter og kan beskadige tarmene. (En undtagelse er kogte Osso Buco knogler, som ikke splintrer, men den er lige som koklove meget hård ved små tænder).

Chokolade indeholder stoffet theobromine, som er giftigt for hunden.

Rosiner og vindruer indeholder stoffer der er belastende for hundens nyrer.

Nødder, især valnødder og macadamianødder er giftige for hunden.

Løg og løgplanter indeholder giftstoffer, som kan ødelægge hundens røde blodlegemer.

Avocado indeholder stoffet persien, som antages at være meget giftig for hunde.

Tomat og tomatplanter kan forgifte hunden.

Æblekerner, kirsebærsten, blommesten og abrikossten  indeholder cyanid, så hold øje med, at hunden ikke gnasker en masse nedfaldsfrugt i sig.

Forgiftning se Netdyredoktor

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 14:55

Tak for din udførlige beskrivelse mht allergi har selv de samme problemer som dig men kan oplyse at en Howavaet kan jeg godt tåle. Da den ikke har dækskel

...
06.08 | 22:07

Nej, der er ikke planer om hvalpe med Aura

...
06.08 | 21:53

Hej
Vil høre om Aura skal have hvalpe
Mvh Gitte Schou Pedersen

...
27.07 | 09:01

Hej 😎
Er en Bichon Frisé en bomulds hund?.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE