Hvalpetræning

Hvalpetræning kan betragtes som investering i en god samarbejdsrelation, og kommer herved unoder i forkøbet, da hvalpen lærer hvilken adfærd der giver positiv feedback.

  • Hvalpe, der ikke bliver trænet lærer stadig - bare noget andet end det vi ønsker! 

Træningsting som renlighed, de første nætter, alene hjemme, psykisk 1. hjælp er beskrevet under Hvalpestart

Den prægning og socialicering, som er foregået hos opdrætter er basisfundamentet, som der skal bygges oven på for at få en velfungerende voksen hund. Jeg anbefaler derfor at gå til hvalpetræning med sin hund, og start gerne allerede ved 10 ugers alderen. Se ØnskedrømmenNedenstående er derfor kun ment til ekstra inspiration.

Inspiration til hvalpetræning

Kontaktøvelse:
En forudsætning for samarbejde er kommunikation, hvilket starter ved kontakt: Video om øjenkontakt: Øjenkontakt 

Håndtering:
Håndtering er vigtig for en selskabshund, hvor pelspleje er en del af dagligdagen. Dette bør indlæres fra hvalp. Video om håndtering

Dead-alive til opbygning af leg: 
Der benyttes 2 stykker legetøj med ens værdi. Der leges først med det ene, husk det er hunde der trækker og leger, mens vi er bevæger det "halvdøde dyr" lidt. Herefter lægges legetøjet "dødt", hvorefter det andet bliver levende. Når legen efter nogle dage glider uproblematisk imellem de 2 stykker legetøj, så siges Slip splitsekundet før legetøjet lægges dødt. Video Dead-alive

Impulskontrol øvelse:

1) hund i sit foran ejer.
2) blødt trækkelegetøj tilbydes og kort leg efterfulgt af slip kommando. (Se ovenstående link, Dead or Alive, for indlæring af slip)
3)trækkelegetøj holdes ind til brystet indtil hunden af sig selv står eller sidder stille et par sek. Herefter tilbydes kort leg med trækkelegetøj.
4) over tid forventes siddende afventende position foran ejer, med fuld fokus på ejer.

Return to sender:
En god leg for tilvalg af frivilligt indløb til ejer er Return to sender: Jeg udvider langsomt Dead/alive øvelsen ved ind imellem at kaste legetøjet, og så snart hunden vender retur leges der. Det er vigtigt at hunden returnere, og ikke om den tager legetøjet med retur. En variant af denne øvelse er også mulig med godbidder. Video Return to sender Til tilvalg af indkald

Omvendt lokning impulskontrol øvelse:
På opfordring lige en beskrivelse af nogle gode friste/koncentrations-øvelser med fokus på samarbejde med ejer:

1) Hund i sit foran ejer, ejer på hug
2) Godbid i lukket hånd foran hund, når hund sidder stille åbnes hånden, og godbid gives lynhurtigt (Den første gang vil hund forsøge at tage godbid, så venter man roligt på at den selv trækker sig)
3) Godbid i lukket hånd (underarmslængde fra hund), når hund sidder stille åbnes hånd og efter et par sek. gives godbid i kvikt tempo. Hvis hund flytter sig, lukkes hånd til hund igen sidder stille. Hunden skal altså sidde stille for at få adgang til belønning. 
4) Sværhedsgrad kan øges over tid, og hunden kan ende med at sidde helt stille, selv om godbid langsomt gives i åben hånd.


101 papkasse:
Initiativ øvelse video 101 papkasse.

Forebyggelse af problemer med fyrværkeri

Hos os oplever hvalpene mange lyde, men man kan dog være så uheldig, at hunden får en ubehagelig oplevelse, som over tid kommer til udtryk i forbindelse med nytåret. Der er rigtig mange hunde, som over tid bliver bange for fyrværkeri, så her kommer mine forbyggende råd:

1: Hold fest med godbidder, hver gang der høres eller ses fyrværkeri, det skal gerne associeres med noget positivt.

2: Nytårsaften skal lys være tændt og radio eller fjernsyn, så virker det mindre voldsomt.

3: Gå tur når det er lyst om morgenen, og ikke om aftenen i de dage det står på, så man undgår dårlige oplevelser.

4: Ved bange reaktion så ynk ikke hunde, men giv plads, så hunden kan forsøge selv at finde strategier til at håndtere situationen, og beløn når hunden selv er faldet ned i stress niveau. DVS at, hvis hunden finder tryghed i at gemme sig under sofaen, så er dens strategi ok, og den skal have lov.

5: Hvis man har en meget angst hund, så bør man konsultere sin dyrlæge.

6: Ved mild reaktion kan Zylkene benyttes forbyggende, og gerne fra en uges tid inden. Det er et kosttilskud som minder om de proteiner tæven producerer i modermælken, hvis hun skal berolige sine hvalpe. Et helt uskadelig produkt, som har en overskudsagtigt effekt, og på ingen måde trættende eller dopende. Kan benyttes mod køresyge, utrygge situationer, men også god til hunde med problemer med fyrværkeri. Kan benyttes forbyggende, hvor man kan forsøge at hindre, at nytåret lagres i hukommelsen, som en dårlig oplevelse. Kan suppleret op med Bach Rescue dråber, et andet kosttilskud udvundet af blomster, som hjælper med at komme ned i stress niveau når man er stresset op. De to produkter supplerer hinanden rigtig godt. Et andet mildt produkt er Adoptil, som afgiver kunstigt fremstillet feromoner til luften, som ligner dem tæven producerer til beroligelse af sine hvalpe. Den sættes i stikkontakten et par dage inden fyrværkeri.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 14:55

Tak for din udførlige beskrivelse mht allergi har selv de samme problemer som dig men kan oplyse at en Howavaet kan jeg godt tåle. Da den ikke har dækskel

...
06.08 | 22:07

Nej, der er ikke planer om hvalpe med Aura

...
06.08 | 21:53

Hej
Vil høre om Aura skal have hvalpe
Mvh Gitte Schou Pedersen

...
27.07 | 09:01

Hej 😎
Er en Bichon Frisé en bomulds hund?.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE